En fejlplaceret kirkegård (Danmark)

Langt ude på den jyske hede lå der engang en kirke. Idag er kirken for længst forsvundet, men den tilhørende kirkegård ligger der endnu.

For at komme ud til kirkegården skal du ud af en masse småveje og til sidst en meget lang grusvej. Jeg troede egentlig at jeg var kørt forkert for det eneste jeg så var endeløse rækker af marker, men til sidst inde bagved en høj majsmark lykkedes det mig at finde kirkegården.

Den hedengangne kirke blev bygget engang i midten af det 13. Århundrede,
og var allerede dengang fejlplaceret da den var meget lille og der var langt til de fleste af sognets indbyggere. Alligevel fik den lov og bestå de kommende par hundrede år.

I midten af 1500-tallet blev det endelig besluttet at nu skulle den rives ned. Men der skete ingenting og kirken fik lov til at bestå, dog i en mere og mere ringe tilstand da det var begrænset hvor meget den blev vedligeholdt.

Vi skal helt hen til 1905 hvor den store beslutning endelig blev effektueret og kirken blev jævnet med jorden.

I den forbindelse lovede menighedsrådet at vedligeholde kirkegården i mindst 100 år. Den periode udløb for nogen år siden, men da kirkegården i mellemtiden er blevet fredet, er den der stadigvæk og bliver stadig vedligeholdt om end der kun er meget få grave og gravsten tilbage.

Se flere billeder her:

Facebooktwitter
Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblr

2 thoughts on “En fejlplaceret kirkegård (Danmark)

  1. Hej UrbanHunter

    Hvor befinder den fejlplaceret kirkegård sig?
    Altså selve lokationer?

    Vh Casper

  2. Hej Casper
    Jeg offentliggører desvære ikke hvor mine billeder er taget.
    Beklager!
    Bedste hilsner Morten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *