Brødfabrikken blev bygget i starten af 2. verdenskrig for at kunne brødføde fangerne i kz-lejrene og diverse SS-enheder omkring Berlin.
Man skulle ellers ikke tro at de fik det samme brød og spise, men det gjorde de altså.
Fabrikken blev bygget af tvangsarbejde fra Kz-lejrene og på sit højeste var der beskæftiget ca. 80 fanger, som arbejde i døgndrift, med at bage over 40.000 brød om dagen.
Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev brødfabrikken overtaget af Stalins røde hær, som de næste par år brugte den til at producere mad af lidt højere kvalitet til de syge og svaglige fanger der havede overlevet Kz-lejrenes rædsler.
I 1948 hvor 2. verdenskrig var kommet lidt på afstand, blev fabrikken omdannet til et “normalt” storskala bageri og fungerede som sådan helt ind til Tysklands genforening
Hvorefter det som så mange andre virksomheder fra Østtyskland viste sig at være urentabel og måtte lukke.
Se flere billeder her:
