Dæmningen blev bygget i slutningen af 1920erne og starten af 1930erne. Planen var at den skulle være en del af en jernbaneforbindelse over en fjord.
Både bro og dæmning nåde at blive bygget færdig men jernbanen kom aldrig. For tiderne skiftede hurtigt og mange små lokalbaner blev nedlagt eller som denne her helt opgivet før den overhovedet var blevet bygget færdig.
Brofagene blev pillet ned og blev i stedet for genbrugt et andet sted, men dæmningen kunne man hverken fjerne eller genbruge andre steder så den ligger der stadigvæk.
Selvom dæmningen er over 800m lang så ligger den meget skjult og tilbagetrukket så medmindre man kommer af vandvejen, eller ved at den ligger der så er det ikke et sted man lige kommer forbi. Det er derfor de færreste der ved at den eksister.
Medmindre man altså har fundet den på Google maps, som jeg har gjort, eller er hornfiskefisker. For selvom dæmningen er lidt gemt så er den de senere år blevet et populært sted og fange hornfisk fra.
I gamle dage var Danmark et af de lande i verden med flest jernbanestrækninger i forhold til vores areal, næsten hver landsby skulle have deres egen jernbane og da mange af de små jernbaner var privatfinansieret var de lidt nemmere at få bygget, i modsætning til de statsfinansierede som krævede et vist befolkningsgrundlag.
I dag er der ikke mange af de små jernbaner tilbage, men rundt omkring i landskabet er der stadig rester efter dem du skal bare kigge dig omkring.