Kriegsmarinens gamle slot(Tyskland)

I sommerferien 2019 var jeg forbi ruinerne af det der engang var et smukt lille renæsanceslot.
Slottet ligger i udkanten af en tysk havneby og hvis det ikke var fordi området var helt tilgroet ville der være en fantastisk flot havudsigt.
Slottet blev bygget i 1870erne af en rig tysk finansfyrste, som havede overtaget et stort stykke jord fra en lokal baron.

I de år følgende blev der tilføjet en stor park på over 100hektar.
Parken gik på den tid for at være en af de flotteste i Nordtyskland. Men tiden gik og i 1903 døde finansfyrsten, derefter overtog hans enke og andre slægtninge området, og drev det videre i nogen år indtil de i 1935 solgte det til det lokale bystyre, som efter kort tids ejerskab videresolgte det til den tyske kriegsmarine. Kriegsmarinen skulle bruge områder til artilleriskole og så var stedets æra som pryd og lystslot slut. Der blev tilføjedet flere bygninger af varierende arkitektonisk kvalitet og lavet en masse ombygning, så området ikke længere var til at kende.

Da 2. Verdenskrig var slut i 1945 var slottet havnet i den sovjetiske besættelseszone. Der blev det i de følgende år brugt som karentæneområde og flygtningelejr, indtil det i 1948 blev besluttet at området skulle rives ned og fjernes fra jordens overflade, da slottets nazistiske militaristiske og arkitektoniske fortid ikke harmonerede med sovjetiske idealer.

Nedrivningen gik meget langsomt da planen var at genbruge det til byggeprojekter rundt omkring i lokalområdet, det blev derfor aldrig helt gennemført og endte med at stå som en faldefærdig tilgroet ruin. Igennem årene har man flere gange haft planer om at genoplive det, bla har en håndfuld danske rigmænd forsøgt at lave områder om til spahotel, men indtil videre er der ikke nogen af disse planer der er blevet til noget.

Se flere billeder her:

Facebooktwitter
Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *